PlayStation Plus er inkluderet i nyt dansk mobilabonnement

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-02-09

Der findes efterhånden ret mange forskellige mobilabonnementer at vælge imellem i Danmark, og heldigvis forsøger de hver især sig med forskellige strategier, når det gælder tilbudet om merværdi. Hallo Mobil har dog fundet på noget ret innovativt, som nok kommer Gamereactors publikum ved.

De har, via en pressemeddelelse, bekræftet at de nu enten som tillæg til 49 kroner måneden, eller som del af to af deres faste abonnementer, tilbyder PlayStation Plus som del af den samlede pakke. Det er første gang man ser et teleselskab tilbyde et kombineret mobil- og
gaming-abonnement.

Samtidig lancerer de et "gaming-univers", hvor man blandt andet kan købe spil. Desuden er håbet at der her vil opstå et community rundt om konkurrencer og andre initiativer.

"Vores gaming tiltag er blevet til ud fra et behov fra vores kunder og en stigende interesse for gaming generelt i samfundet. Samtidig tror vi også på at gaming kan være med til at bringe folk lidt tættere på hinanden, hvilket der virkelig er brug for lige nu," siger underdirektør Julian Fawaz.

Fra i morgen af lanceres PlayStation Plus som del af to abonnementer, der henholdsvis byder på 15 timer/50GB og Playstation Plus for 169 kroner om måneden, eller Fri
tale/80GB og Playstation Plus for189 kroner om måneden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage