Ubisoft vil bevæge sig mere væk fra traditionelle AAA-udgivelser

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-02-10

Hvis der er noget spilbranchens øverste hoveder er vilde med, så er det at følge tendenser. Om det er proklamere singleplayer-spillet som værende "dødt", eller at mikrotransaktioner giver "frihed", så er det næsten forventet at se disse udgivere bevæge sig længere og længere væk fra en traditionel lanceringsmodel i en søgen efter forøget profit.

Det er præcis hvad Ubisoft har tænkt sig at gøre. For nogle år siden afslørede de overfor deres investorer, at de ville udgive færre store spil, og i stedet få penge ind fra salget af mikrotransaktioner, samt free-to-play modeller.

Det fokus bliver nu endnu større. For nylig talte de igen med investorerne (via IGN), og her siger CFO Frederick Duguet, at de vil satse mindre på almindelige AAA-lanceringer.

"We said for a number of years that our normal template is to come with either three or four AAA games, so we'll stick to that plan for fiscal 2022. But we see that we are progressively, continuously moving from a model that used to be only focused on AAA releases to a model where we have a combination of strong releases from AAA and strong back catalog dynamics, but also complimenting our program of new releases with free-to-play and other premium experiences."

Han nævnte specifikt Far Cry 6, Rainbow Six Quarantine, Skull & Bones, Riders Republic, Prince of Persia: The Sands of Time Remake og Roller Champions som værende projekter der er under udvikling.

Han nævnte faktisk slet ikke Beyond Good & Evil 2.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage