Ubisoft kommenterer en potentiel prisstigning for deres spil

Tekst: Martin Lindgaard Svane
Publiceret 2021-02-11

Der har været meget omtale om hvorvidt fremtidige spil potentielt får et $70 prisskilt, og Ubisoft tiltalte i deres seneste Q&A Session, om det bliver faktuelt eller ej. Nye store titler har længe lægget på $60 ved udgivelse (en smule dyrere i Danmark, hvor prisen typisk har ligget mellem 500-550,-), men en prisstigning vil også komme til at påvirke priserne for nye spil i Danmark.

Ubisoft CFO Frédérick Duguet kunne ikke svare præcis, hvorvidt sådan en prisstigning blev en realitet i løbet af 2021-2022. "In terms of pricing, we've been analyzing the competitive dynamics of the last quarter and we are still looking at new opportunities, but we have not made any decision yet," fortalte Duguet igennem VGC.

Ubisoft er langt fra den første udgiver, som taler om en prisstigning, og argumentet har tit været at presset på spilindustrien er blevet langt større med tiden, og at de spil som bliver udgivet til $60 er langt større og mere teknologisk udviklede end de spil som blev udgivet til $60 for ti år siden. Altså at man får langt mere for pengene nu, end man gjorde dengang.

Der er allerede begyndt at ske en prisstigning med de nye konsol spil, hvor blandt andet Demon's Souls og Destruction All Stars har haft en prissætning på $70. Sony's CEO Jim Ryan, mener ikke at $70/€70 er en unfair pris for PS5 spil.

"Yes, I do [consider £70 games fair]," fortalte Ryan. "If you measure the hours of entertainment provided by a video game, such as Demon's Souls, compared to any other form of entertainment, I think that's a very straightforward comparison to draw."

Hvad mener I derude? Er det fair at spil bliver dyrere og dyrere, da vi også får langt mere for pengene, eller er det urimeligt hvor høje spilpriserne er blevet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage