Bethesda slutter sig til Microsoft under navnet "Vault"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-02-10

Som du sikkert allerede ved er Microsoft ved at gennemføre deres komplette overtagelse af ZeniMax, efter de annoncerede intentionen om at købe dem sidste år. Vi ved allerede at hele aftalen ligger til godkendelse hos EU, og denne snart vil blive givet til Microsoft.

Men hvordan kommer det hele til at se ud når støvet har lagt sig? Det har vi nu fået mere information om, for som EU's juridiske hjemmeside, EUR-Lex, afslører, så har Microsoft intentionen om at skabe et helt nyt datterselskab, som skal absorbere ZeniMax, og derigennem Bethesda.

Selskabet kommer til at hedde Vault, og dermed er der opstået tvivl om hvorvidt navnet "ZeniMax" overhovedet vil overleve aftalen, når EU godkender handlen. Mere specifikt står der i dokumentet at "merger pursuant to which a newly created Microsoft subsidiary ('Vault') will be merged with and into ZeniMax."

Det lader til at være strategi der ligner Take-Twos Private Division, et datterselskab der både opererer uafhængigt, men samtidig eksisterer under Microsofts Xbox-division. Hvad vi dog ved nu er at aftalen faktisk er anderledes end den vi har set med Ninja Theory, Double Fine og Obsidian, der blev helt og holdent absorberet ind i Xbox Games Studios.

Vi kommer til at lære meget mere om hele aftalen så snart EU har godkendt overtagelsen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage