Pedro Pascal skal officielt være Joel i The Last of Us-serien på HBO

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-02-11

Kortvarigt gik der rygter i går aftes om at det skulle være Oscar-vinder Mahershala Ali, der skulle spille Joel i den kommende The Last of Us-serie på HBO, men kort efter blev det hele slået fast officielt, og det blev ikke sådan.

Snarere er det Pedro Pascal der skal spille Joel i den kommende serie, det kan Deadline slå helt og holdent fast.

Pascal får i øvrigt selskab af Bella Ramsey som Ellie, og de har begge to spillet sammen før i Game of Thrones, hvor Pascal var Oberyn Martell, og Ramsey var Lyanna Mormont.

Det vides endnu ikke helt hvornår serien går i fuld produktion, men her efter castingen af de to primære roller forventes der ikke at gå alt for længe.

Hvad synes du om valgene?

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage