Vi ved allerede at DICE i Stockholm arbejder på Battlefield 6. Det er trods alt organisationens hovedstudie, men det betyder ikke at der ikke er andre afdelinger, der arbejder på separate projekter, og særligt en af disse har haft megen opmærksomhed.
Her snakker vi nemlig DICE i Los Angeles, fordi her rykkede Respawn Entertainments Vince Zampella over for noget tid siden, for at instruere et nyt projekt, og det ved vi nu også er et Battlefield-spil.
For nylig satte Senior Design Director Justin Wiebe gang i en lille gætteleg, hvor han skrev:
"Any guesses what EA owned franchise I'm thrilled to be working on now? Not PvZ sadly, not Skate, not Apex, but man that's a great game, no Jedi, correct it's Battlefield for the win!"
Spørgsmålet er naturligvis om hvorvidt de egentlig bare er hjælpestudie på Battlefield 6. Zampellas egen beskrivelse lød dog ikke som om at han skulle spille andenviolin, men snarere lede et projekt.