Fire nye Nintendo-titler afsløret i nyt leak

Tekst: Martin Lindgaard Svane
Publiceret 2021-02-16

Igen, igen står internettet bag afsløringer, som har set dagens lys for tidligt. Nintendo er offeret for dette leak, og fire Nintendo Switch titler er blevet afsløret som følger af det. De afslørede titler er: The Great Ace Attorney Chronicles; Secret Neighbor; SnowRunner, og Tales from the Borderlands.

Lækket kommer fra Taiwans officielle spilbedømmelses komité, og det er ikke unormalt, at et leak kommer fra nationale spilbedømmelses komitéer, som ofte får adgang til spil før deres udgive for at bedømme den passende aldersgrænse.

Ærligt talt, er det ikke det mest imponerende leak, da der ikke er nogle store AAA titler involveret, men alligevel er det lovende for Nintendo Switch, at flere af disse titler også ankommer til konsollen, da det ikke originalt var planen. Tales from the Borderlands havde ikke afsløret en Switch version endnu, og det samme gælder The Great Ace Attorney Chronicles, som kun var
blevet annonceret til PS4 og Windows PC, men Switch-brugere kan nu se frem til at spille titlerne på deres konsol.

Alle titlerne er third-party spil, og ankommer ligeledes på flere platforme udover Nintendo Switch.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage