Der er lidt mere end en måned tilbage før Hazelight Studios' It Takes Two udkommer, og vi ser meget frem til dette co-op narrative spil fra skaberne af co-op spillet A Way Out. Ligesom A Way Out kommer det kun til at være muligt at spille igennem It Takes Two med en anden person, og denne gang kommer fornøjelsen til at være en del længere end Hazelights debuttitel, som havde en længde på ca. 6-8 timer.
I et nyt interview med Josef Fares, chef for Hazelight og instruktør på både It Takes Two og A Way Out, fortalte han Gamingbolt, at It Takes Two kommer til at være et eventyr på omkring 14-15 timer langt. Der kommer ikke til at være fokus på at samle 'collectibles', men derimod en masse forskellige mini-games, og historien. Spillet lægger meget vægt på at have variation, og Fares har fortalt, at der kommer til at være mere end 25 forskellige mini-games, som alle kommer til at spille en rolle for narrativet.
"There's a lot to discover. No collectibles and s**t. That's not something we want. So instead of you go around, you can interact with stuff. You will have lots of minigames, like 25 minigames spread out in the world they can play around, side content and s**t. We want the world to be alive, so you'll have a lot of fun discovering that weird s**t. There's a lot of secrets as well, I hope people find them. They're going to love it."
Med en næsten dobbelt så lang længde, kommer der forhåbentlig til at være rigeligt at tage sig til i det kommende co-op eventyr, som fokuserer på historien mellem to forældre, der er i gang med at gennemgå en skilsmisse, men bliver forvandlet om til voodoo dukker ved et uheld. Hazelight lover masser af variation i løbet af de 14-15 timer, og vi er meget spændte på at se om de kommer til at holde deres løfte.
It Takes Two bliver tilgængeligt d. 26 marts på PS5, PS4, Xbox Series X/S, Xbox One og PC.
Har I allerede fundet en partner I skal spille spillet igennem med?