Rayman Origins kommer til PC

Næsten uden DRM
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-01-27

Michael Ancels tilbagevenden med sit seneste spil, Rayman Origins, er mildest talt blevet en kritikersucces med skyhøje karakterer fra næsten hele spilpressen. Nu kommer nyheden om, at Ubisoft også vil udgive det charmerende platformsspil på PC.

I øjeblikket kan Rayman Origins forudbestilles på Ubisofts britiske digitale butik, til den rørende pris af £20. Lidt uventet hedder det sig, at Rayman Origins vil blive liveret med usædvanlig lidt DRM-beskyttelse af et Ubisoft-spil at være.

Den version, man downloader, har et aktiveringstjek første gang man installerer det, og køber man et fysisk eksemplar af spillet, bliver det ifølge oplysningerne helt uden nogen form for DRM. Rayman Origins udkommer på PC sidst i marts.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage