PSVR 2 til PlayStation 5 er officielt blevet annonceret

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-02-24

Det var vist lidt af en åben hemmelighed, at Sony arbejdede på en efterfølger til PlayStation VR, men nu er det altså blevet endelig bekræftet, og vi har sågar fået de allerførste detaljer om headsettets design.

Afsløringen er sket via et indlæg på PS Blog, men det er desværre uden billeder eller video. I stedet fortæller en af produktets arkitekter, Hideaki Nishino, lidt om de tanker der er bag udviklingen.

Først og fremmest skal vi ikke forvente en lancering i 2021, dog siger Nishino at de har taget "what we've learned since launching PS VR on PS4 to develop a next-gen VR system that enhances everything from resolution and field of view to tracking and input".

Det største løfte dog er at headsettet bliver lettere at bruge, og det sker ved at der kun er ét centralt kabel til, ikke flere.

"Connect to PS5 with a single cord to simplify setup and improve ease-of-use, while enabling a high-fidelity visual experience".

Til sidst er der også helt nye controllere til, i stedet for PS Move:

"One of the innovations we're excited about will incorporate some of the key features found in the DualSense wireless controller, along with a focus on great ergonomics".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage