Præsident Biden beodrer større efterforskning i mangel på PS5-, Xbox Series-, og grafikkortmangel

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-03-01

COVID-19 har haft en gigantisk effekt på det globale produktionsapparat, og selvom pandemien naturligvis har forårsaget udbudsmangel på tværs af et hav af forskellige industrier, så en af de mest nævneværdige været manglen på halvledere, og andre afgørende komponenter i forbrugerelektronikbranchen. Det er blandt andet derfor at hverken PlayStation, Microsoft, Nvidia eller AMD har kunne producere nok konsoller og grafikkort til at møde efterspørgslen.

Særligt grafikkortene har været hårdt ramt, og det er endnu næsten umuligt at skaffe et RTX 30-seriekort, men også PS5'ere har været udfordrende at få fingrene i. Det er åbenbart blevet så grelt, at Præsident Joe Biden nu har beordret en officiel undersøgelse af komponentproduktionen til disse produkter, hvor der er særligt fokus på netop halvledere.

Undersøgelsen, som VGC skriver om, skal også fokuserer på import af kritiske mineraler, lægemidler og batterier. Tidligere har Bloomberg kunne fortælle, at manglen på halvledere kunne forårsage et manglende udbud på blandt andet spilkonsoller frem til julen 2021, og PlayStation-chef Jim Ryan har da også nægtet overfor Financial Times at Sony kan garantere at have helt styr på udbud og efterspørgsel inden jul.

Undersøgelsen er blandt andet opstået efter et kollektivt opråb til Præsident Biden om at forøge produktionen af halvledere i USA, hvor produktionen er faldet fra 37% i 1990 til 12% i dag.

"Console manufacturers have struggled with stock shortages for a year now, after the Covid-19 pandemic shut down essential supply chains and demand for gaming devices increased significantly as countries introduced stay-at-home order," skriver VGC.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage