Amerikansk politiker introducerer lovgivning der vil bandlyse al salg af voldelige spil i Illinois

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-03-01

Det sker engang imellem, at spilmediet får skylden for generel voldelig adfærd. Om der er tale om et skoleskyderi, eller en generel voldelig, chokerende handling, så peger både politikere og almindelige borgere på spilmediet som værende en af de indflydelser der har fået gerningsmanden til spirallere ud af kontrol.

Det er som oftest amerikanerne der udfører det samme nummer et par gange om året, og nu søger én politiker i staten i Illinois om at bandlyse salget af alle voldelige spil i hans stat.

Som Polygon skriver, så har republikaneren Marcus C. Evans, Jr. introduceret lovgivning til Repræsentanternes Hus ved navn Bill 3531, der skal bandlyse salg af voldelig spil. Lovforslaget definerer voldelige spil som et spil der "allows a user or player to control a character within the video game that is encouraged to perpetuate human-on-human violence in which the player kills or otherwise causes serious physical or psychological harm to another human or an animal."

Evans Jr.'s lovforslag kommer som svar på et forøget antal biltyverier i Illinois, som han mener eksempelvis er Grand Theft Auto-seriens skyld. Han mener desuden at det bør resultere i en bøde på $1000 at enten at sælge, eller at leje voldelige spil ud.

Det er usandsynligt at lovforslaget vedtages.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage