OnePlus slutter 2020 med rekordhøj markedsandel

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-03-02

Der er efterhånden opstået lidt tvivl om hvorvidt OnePlus' konstante prisstigninger gør at de er ved at miste det der gjorde virksomheden interessant til at starte med. Om det så er rigtigt eller ej, så er én ting helt sikkert - virksomhedens markedsandel stiger markant hele tiden.

Eksempelvis har de sendt et udpluk af deres regnskab for finansåret 2020 til Gamereactor, og her fremgår det at de i 2020 oplevede en vækst på 127% sammenlignet med samme kvartal året forinden.

Deres markedsandel er desuden 7,6% i Danmark, som er den højeste nogensinde for virksomheden. OnePlus selv noterer at det skyldes OnePlus Nord, da stigningen særligt er sket i den øvre mellemprisklasse.

Dette sker til trods for at det samlede smartphone-salg faldt med 30% i Danmark i 2020's fjerde kvartal.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage