I den her branche er mange nyheder baseret på et leak eller et rygte, og ofte er det ikke til at vide om der er hold i sagen eller ej. Dog er der gange hvor at rygterne er så troværdige og godt understøttede, at vi ikke kan andet end tro på dem.
En af disse ny leaks kommer fra et ResetEra forum, som angiveligt har modtaget beviser for et nyt Life is Strange 3 fra udviklerne Deck Nine. Dette bekræfter tidligere spekulationer omkring, at Deck Nine ville fortsætte med at producere Life is Strange spil, nu hvor de havde overtaget rettighederne fra Dontnod Entertainment.
Leaket fortæller at to nye Life is Strange spil er i pre-produktion og der går stadig nogle år før de udkommer. Det ene hævder de er en direkte efterfølger til det første spil i serien og kommer til at inkludere karakterne Max og Chloe endnu en gang. Begge disse spil bliver - ifølge leaket - overraskende nok udviklet i Unreal Engine, så vi kan forvente et ordentlig skift i grafik-kvaliteten og den visuelle stil i fremtiden. Hvis da at det viser sig at være sandt.
Udover dette, er der også rygter om en Nintendo Switch version af det originale spil, men som sagt er alt information baseret på rygter og leaks, og det bør tages med et gran salt. Selvom det er rygter, kan vi stadig spekulere og håbe på hvad fremtiden bringer for Life is Strange-franchisen.
Håber I på at vi vender tilbage til Max og Chloe i en eventuel Life is Strange 3?