Forever Entertainment udgav sidste år remake-versionen af Panzer Dragoon, og det lader til at de ikke er færdige med remakes. Selvom spillet modtog blandede anmeldelser, så genoplivede remake-versionen denne sovende franchise, og efterfølgeren får efter sigende samme behandling som den første titel. Men det er ikke det er ikke dét, som der skal fokuseres på i denne nyhed. Forever Entertainment er nemlig begyndt på et nyt samarbejde med Square Enix.
Det blev for nyligt annonceret, at de to ville samarbejde og Forever Entertainment ville lave remakes med Square Enix IP'er. Formentlig kommer det til at være samme behandling som Panzer Dragoon modtog, altså bedre og opdateret grafik, men de samme historier og gameplay fra original-versionen.
Hvilken IP Forever Entertainment kommer til at tage fat i, er ikke blevet beskrevet endnu, og det kommer formentlig heller ikke til at være nogle af Square Enix' flagskibe - da de højst sandsynligt ville blive produceret af dem selv. Det er heldigvis massere af klassiske titler at tage fat i, og vi er spændte på at se hvad Forever Entertainment giver remake-behandling næste gang.
Hvilke Square Enix IP'er håber I på får en remake-behandling?