Wholesome Direct er et showcase som fokuserer kun på indiespil, og indieudviklere kan sende deres titler ind til Wholesome Games for at blive fremvist ved deres showcase. Wholesome Direct havde debut sidste år i maj 2020, men kommer tilbage igen senere i år afslørede Wholesome Games i et nyt tweet.
Showcasen fremviser kun indiespil, og varede sidste år ca. 40 minutter. Det er altså en god mængde indiespil, og er lige præcis hvad verdenen har brug for for at få ro i sjælen i denne turbulente tid.
Selvom Wholesome Games ikke har afsløret nogen konkret dato endnu, så kan vi forestille os, at det kommer til at være omkring samme tid som sidste år i maj. Hvis I har nogle indieprojekter, som I tænker kunne være passende til Wholesome Direct så kan I sende jeres projekt ind her.