Nu har køb af film og tv-serier ikke spillet nogen afgørende rolle på PlayStation Store herhjemme, men der var engang hvor Sony satsede ret meget på dette i blandt andet USA. Men som streaming er vokset til det primære underholdningsformat, så kunne man forestille sig at salget kun er gået én vej.
Så nu har Sony valgt at stoppe al salg af film og tv-serier via PlayStation Store, og det gælder globalt. De har skrevet følgende via PlayStation Blog.
"At SIE, we strive to provide the best entertainment experience for PlayStation fans, and that means evolving our offerings as customer needs change. We've seen tremendous growth from PlayStation fans using subscription-based and ad-based entertainment streaming services on our consoles. With this shift in customer behavior, we have decided to no longer offer movie and TV purchases and rentals through PlayStation Store as of August 31, 2021. "
Vi tvivler på at det her kommer til at påvirke mange forbrugere dog. Har du købt film på PSN?