Neil Druckmann afslører at Naughty Dog har 'several cool things' oppe i ærmet

Tekst: Martin Lindgaard Svane
Publiceret 2021-03-03

Intruktøren af The Last of Us 2, Neil Druckmann, har afsløret af Naughty Dog arbejder på flere forskellige projekter. Selvom det ikke kommer som en overraskelse at studiet er i gang med et nyt projekt - Naughty Dog søgte sidste år nye mennesker til et nyt singleplayer spil - så har vi ingen idé om hvilket projekt det kommer til at være. Vi ved også at Naughty Dog arbejder på en multiplayer udvidelse til The Last of Us 2, men mon ikke der er mere i vente.

Når der ikke er nogle officielle udmeldinger, så må man jo bruge de sociale medier til at blive ved med at holde sig selv relevant og tease spiludmeldinger. Druckmann er i hvert fald meget aktiv på sin Twitter og har for nyligt skrevet, at studiet arbejder på 'several cool things', hvilket lægger op til flere projekter udover de to forrige nævnte. Men fans er begyndt at spekulere hvad det kunne være. Et reboot af Jak & Daxter serien? En helt ny IP? Uncharted 5? Det er ikke til at vide, men der er åbenbart flere gode nye projekter oppe i Druckmann og Naughty Dogs ærmer.

Hvilket projekt kunne I godt tænke jer, at Naughty Dog gik i gang med? Har I et forslag til en ny IP, eller ville I foretrække hvis studiet tog fat i en allerede etableret franchise?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage