Komponisten fra Xenoblade Chronicles starter på et nyt stort projekt til april

Tekst: Martin Lindgaard Svane
Publiceret 2021-03-04

Nintendo's Xenoblade Chronicles-franchise er efterhånden blevet en stor og vigtig del af Nintendo's line-up, og hver enkelt hovedudgivelse i spillet serie er både blevet mødt med gode anmeldelser fra kritikere og publikum. Spillene har også solgt godt, specielt på Switch, og det er nu over tre år siden at Xenoblade Chronicles 2 udkom, og fans undrer sig over hvor længe der går før det næste spil bliver annonceret.

Spil-seriens komponist, Yasunori Mitsuda, som både har komponeret til Xeno metaserien og alle Xenoblade Chronicles spil, har for nyligt opdateret sin blog, hvorpå han viser et billede af musiknoder overalt i hans studie, og forklarer derudover, at han begynder med en 'large-scale' optagelses session i april. Dette beviser ikke meget, men hinter til et større projekt, som forhåbentlig bliver afsløret i den nærmeste fremtid.

Skaberen af Xenoblade, Tetsuya Takahashi, udtalte sidste år, at studiet bliver ved med at udvide Xenoblade-brandet, og mon ikke der snart kommer mere Xenoblade nyt baseret på franchisens succes. Om det er dét Mitsuda arbejder på må tiden vide.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage