EA Motive overraskede mange sidste år, da de udgav Star Wars: Squadrons, der blev taget godt imod af både medier og fans verden over. Men hvad arbejder de på nu? Ifølge et nyt rygte vil de fortsætte i samme spor ved at arbejde på en allerede etableret IP, som mange åbenbart har savnet.
I den seneste episode af GamesBeat Decides-podcastet fortæller insider Jeff Grubb, at selvom han ikke direkte vil afsløre hvad studiet arbejder på, så er der tale om en "established IP". Ydermere er det et projekt der vil "make fans happy".
Der findes ret mange IP'er som EA ejer, men som er i dvale. Eksempelvis er der mange der håber på mere Dead Space, Dant's Inferno, Mirror's Edge og Jade Empire, for bare at nævne nogle få.
Så hvad håber du at de arbejder på?