Overwatch kan nu køre i 4K/60fps eller 1440p/120fps på Xbox Series X

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-03-11

Vi tænkte umiddelbart at alle Blizzards ressourcer går til at gøre Overwatch 2 færdigt, som ikke dukkede op i nogen synderlig kapacitet ved årets Blizzconline til manges store skuffelse, men det lader til at der lige er en lille gave til Overwatch-spillere på Xbox Series X.

Blizzard har løftet sløret for en opdatering via deres hjemmeside, som allerede er live på Xbox Series X og Series S.

Fra nu af kan du vælge imellem Resolution (4K/60fps på Series X og 1440p/60fps på Series S), Balanced (1440p/60fps på Series X og 1080p/60fps på Series S) eller Framerate (1440p/120fps på Series X og 1080p/120fps på Series S).

Spiller du stadig Overwatch?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage