Ifølge Blizzards seneste jobopslag, lader det til at studiet arbejder på et uannonceret AAA multiplayer spil til PC og konsoller. Beskrivelsen fortæller, at spillet er et første persons skydespil med next-gen grafik, og en unik og innovativ art style.
Jobopslagene omhandler 16 åbne positioner, som kommer til at hjælpe på udviklingen af dette nye uannoncerede projekt. Blizzard beskriver det som ambitiøst, og det lader det da også i høj grad til at være med sådan en udvidelse.
Blizzard's senior artist Dan John Cox slog jopopslaget på på hans personlige Twitter konto, og beskrev projektet som 'hands down the best project and team I've ever worked with in my career' så forventningerne kommer automatisk højt op til dette ambitiøse AAA projekt.
Spillet leder både efter en combat designer og en senior 3D enviroment artist, og flere ting kan drages ud fra stillingernes beskrivelser. Der står blandt andet at designeren skal have "broad, extensive player experience with FPS and action games, both single-player and online.", hvilket får spekulationerne igang om hvorvidt et singleplayer mode også bliver tilgængeligt. Ved enviroment artist's beskrivelse leder Blizzard efter en som kan "concept, model, and texture highly creative environment art.", og flere ting tegner på at der kommer flere forskellige maps.
Blizzard er godt i gang med at udvide og ikke nok med disse jobopslag, så leder studiet efter 55 forskellige nye ansatte til flere uannoncerede projekter på Blizzards side, hvoraf flere også referer til et mobilt spil.
Det lader til at Blizzard har en del oppe i ærmet de næste par år, hvad håber I at se fra det store studie bag Diablo og Warcraft-franchisen?