PS5 er den hurtigst sælgende konsol i USA målt i dollar-omsætning

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-03-16

Én af de helt store historier de sidste par måneder, har været hvor svært det har været at få fingrene i en PlayStation 5-konsol. Det til trods, så virker Sony meget tilfredse med lanceringen i brede træk, og de har desuden også sat en række imponerende rekorder.

Selvom visse analysebureauer har sået tvivl om hvorvidt PS5'eren nu egentlig klarer sig bedre end PS4'eren gjorde, så ved vi nu, at det altså er den hurtigst sælgende konsol i USA's historie, om ikke andet målt på omsætning i dollars.

Dette har NPD-gruppen bekræftet via IGN, og her fremgår det at Switch-konsollen godt nok var den bedst sælgende konsol i februar måned i USA, men de noterede dog at målt på "total dollar sales after four months in market," så er PS5'eren den hurtigste sælgende konsol i amerikansk historie.

Den tager desuden den rekord fra Nintendo Switch. Desuden er der gode nyheder for den amerikanske spilbranche i det hele taget:

"February 2021 consumer spending across video game hardware, content, and accessories reached a February record $4.6 billion, 35% higher when compared to a year ago."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage