Det er ikke rigtig til at vide præcis hvor mange udviklere der var på Respawn-holdet, der udviklede det første Star Wars Jedi: Fallen Order. Lige meget hvad blev spillet en gigantisk succes, så det er nok ikke budget der afholder dem fra at gøre efterfølgeren til et projekt med hundredevis af udviklere, men det lader de ikke til at være interesserede i.
Senior Producer hos Respawn, Blair Brown, har smidt et opslag op på Twitter, hvor han leder efter endnu en producer til Star Wars-holdet hos Respawn, som vi kraftigt antager arbejder på en Fallen Order-efterfølger, og han beskriver holdet som værende "small".
"Hey #gamedev #gamedevjobs twitter, I'm looking for an experienced Producer to come work with me on Star Wars @Respawn ! We're a small production team and rarely have openings so hit me up quick if your interested or have questions!!"
Noget kunne tyde på at Respawn har valgt at fastholde en relativt lille holdstørrelse. Tror du at det er en god idé?