For noget tid siden ville vi gerne vide noget mere om jeres controller-vaner, særligt når I spillede på en platform der i princippet tillader jer at bruge dem alle - nemlig PC.
Vi har læst jeres besvarelser, og sendt dataen videre til Sony naturligvis, og nu har vi fundet en vinder. Det er hermed brugeren Anders, der har vundet konsollen. Det er baseret på følgende svar:
"DualShock 4-controlleren er for mig udmærket, men foretrækker min XB1-controller, når jeg spiller på PC (har derfor stemt Xbox One controller). Om min controller har symmetrisk eller asymmetrisk analogue sticks, gør ikke mig noget.
Jeg var rigtig glad for 360 og dens controller i sin tid. XB1-controlleren er en forfining på en række punkter, og jeg har endnu til gode at finde en controller med bedre ergonomi og responsive shoulder buttons. Teksturen på selve controlleren og på dens analogue sticks er også en bonus.
Jeg har prøvet DualSense hos min svoger, og baseret på det korte møde kunne det godt blive en fremtidig favorit. Den føles meget som XB1-controlleren (bedre ergonomi, bedre shoulder buttons, tilføjet tekstur på controller og sticks) og implementerer derudover nogle nye ting. Men nu må vi se. De nye ting (dybere haptic feedback og adaptive triggers) bliver jo først interessant på PC, når de faktisk understøttes af spillene.
TLDR: På nuværende tidspunkt er min favorit XB1-controlleren."
Vi har kontaktet brugeren her via siden, og siger mange tak til alle jer der deltog.