Selvom vi snart kan streame spil direkte til vores konsoller, og vores mobiler, så er det fortsat, i de fleste tilfælde, nødvendigt at downloade gigantiske filstørrelser ned for at kunne spille spil digitalt. På Xbox-platformen kan brugere dog snart se frem til lidt hurtigere download-hastigheder via en ny feature.
Via Twitter har Xbox Engieneering-chef Eden Marie bekræftet, at de har introduceret en ny feature til dem der afprøver disse på Xbox Insider Program. Der vil her være en "Suspend My Game"-feature på "Manage Queue"-siden, som lader dig sætte spil på pause, og dermed hæve loftet for download-hastighederne.
På Xbox sænkes downloads nemlig en kende når et spil er åbent for at give det pågældende spil plads til at afvikle sine multiplayer-komponenter gnidningsfrit.
"Hey Xbox Insiders! Did you notice these changes rolling out now? Suspend in the queue will let you download at full speed while making sure your game remains resumable (or quick resume-able on Series X|S). New banners in the Full Library will take you to more useful categories!"