Det nye Fable bliver bygget i en helt ny grafikmotor

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-03-21

Det er faktisk ret vigtigt efterhånden hvilke grafikmotorer spil bygges i. EA tvang deres studier til alle at bruge FrostBite, og fik ustabile spil ud af det, og det samme er sket et utal af gange de sidste mange år.

Så hvordan kommer det til at foregå med det nye Fable, som Playground Games står for? Jo, de kommer til at bruge en helt ny grafikmotor, som de bygger fra bunden. Dette fremgår af et nyt jobopslag, hvor de leder efter en Engineer:

"This is a great opportunity to join an established and highly experienced AAA team, working with a custom engine", står der i beskrivelsen.

Præcis hvornår vi kommer til at se Fable vides endnu ikke, men vi ved dog at Playground er eksperter i at lave pæne spil, så mon ikke Fable også bliver det?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage