Senior Gameplay Designer på Cyberpunk 2077 forlader CD Projekt RED

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-03-25

Det er så sandelig ikke altid at det betyder problemer, når prominente ansatte forlader studier. Dog er det ret let at forstå, hvorfor nogle ansatte har haft lyst til at forlade CD Projekt RED efter alt hvad vi har hørt om arbejdsforhold og ringe ledelse.

Om ikke andet har en Senior Gameplay Designer, der har lagt grundstenene i visionen bag Cyberpunk 2077, Andrzej Zawadzki, nu afsløret via Twitter, at han har forladt studiet efter otte år.

"After almost 8 years, my time at CDPR has come to an end. It's time for the new adventure. To every person I've met on the way - thank you :) It was an honor and pleasure. See you around :)"

Han sluttede sig til studiet i 2013 som QA-tester, men arbejdede sin vej frem til hans position, og sad som en del af den kreative ledelse på Cyberpunk 2077.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage