Fans var begejstrede, da Sony introducerede PS5 og dets bagud kompatibilitet, men flere endte med at være godt skuffede, da de fandt ud af, at det "kun" gjaldt spil på PS4, og ikke ældre spil. Sony er mildest talt et godt stykke bagud for Microsofts bagud kompatibilitet, som er blevet meget bedre de sidste par år, og tilbyder en stor mængde titler, og funktioner som FPS Boost og Auto HDR. Forhåbentlig kommer dette til at ændre sig i fremtiden, og ny patent fra Sony hinter til muligheden.
Patentet - spottet af MP1st - tillader spillere at få Trophies igennem emulation af ældre 'legacy' spil, og selvom det ikke lyder af meget, så lægger det op til at Sony bruger kræfter på, at PS5-konsollen kan emulere ældre spil uden at gen-udgive dem.
Det er selvfølgelig bare et patent, og det er ikke til at sige, om det nogensinde bliver til en realitet, men vi krydser fingre for, at Sony får forbedret deres bagud kompatibilitet, og det bliver de også nødt til hvis de nogensinde skal kunne konkurrere med rivalen, Microsoft.