Lige da denne generation af konsoller stod til at lande på hylderne, så hørte vi fra adskillige udgivere, at de havde i sinde at hæve priserne en kende på visse next-gen-spil. Blandt andet Take-Two har konsekvent hævet deres priser, og ligeledes har Sony eksperimenteret med det. Forklaringen har dog været den samme - at udviklingsomkostninger til store spil er blevet større, og derfor bør prisen følge med.
Men den køber analytiker Michael Pachter ikke, der godt har nogle kontroversielle, og forkerte, forudsigelser bag sig, men alligevel har mange år på bagen i branchen. I den seneste udgave af Pachter Factor-podcastet siger han, at det simpelthen er en lodret løgn.
"Development costs increased is a cop out. The real reason for the price hike is simply because the market will allow it. More and more gamers will justify the cost, which means even more developers and game publishers will do the same."
Pachter tror dog at disse udgivere vil "learn their lesson", fordi salgstallene simpelthen vil reflektere en modvillighed mod at betale mere fra start af for spillene.
Hvad tror du?