Udviklerne bag Until Dawn hyrer til et nyt hemmeligt projekt

Tekst: Martin Lindgaard Svane
Publiceret 2021-04-11

Studiet Supermassive Games har efterhånden fundet sit niche-område, og udgiver gang på gang solide gyserspil med større skuespillere på rollelisten. Supermassive står blandt andet bag Until Dawn og The Dark Pictures Anthology, som snart udkommer med sit tredje kapitel, The Dark Pictures Anthology: House of Ashes. Det lader til at studiet leder efter nye arbejdere til et nyt projekt, men om det er et nyt Dark Pictures-spil, en efterfølger eller en helt ny IP vides ikke endnu.

Det var Opattack, som spottede Supermassive's næste hemmelige projekt, som leder efter en lead level designer, en game logic integrator designer, en UI programmer, og en combat designer. Noget kunne tyde på at Supermassive går en lille smule i en anden retning denne gang, da der tidligere ikke har været fokus på kamp i deres spil. Combat designeren skal kunne "create varied and compelling real-time combat", som især pointerer den nye vej for Supermassive.

Hvad Supermassive har i støbeskeen må vi vente og se, men det betyder nødvendigvis ikke at studiet er rykket videre fra deres traditionelle måde at lave spil på, men måske ryster de bare posen med det næste projekt.

Et AAA horror spil fra Supermassive med fokus på realtime combat? Hvad siger I til det?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage