Kojima Productions samarbejdede ret tæt med Sony på Death Stranding, men kom efterfølgende til PC igennem et samarbejde med en anden udgiver, 505 Games. Så hvordan er forholdet imellem de to? Det er svært at sige, men én relativt etableret insider påstår faktisk, at grunden til at det eftersigende er Microsoft der håndterer Kojimas kommende spil, det er at Sony direkte afviste ideen.
Det siger insider Shpeshal_Ed, en insider med et relativt fint ry. I den seneste udgave af Xbox Era-podcastet siger han, at Kojima Productions først gik til Sony med ideen til deres næste spil, men Sony skulle åbenbart have været ret utilfredse med salgstallene på Death Stranding, og derfor sagde de nej.
Desuden sagde han, at Kojima også forhandlede med Google for en stund, fordi spillet åbenbart satser ret heftigt på cloud-teknologi, men at det til sidst endte med at blive Microsoft.
Åbenbart er aftalen tæt på at være helt udpenslet imellem de to. Tag dog det hele med et gran salt.