Insomniac afslører snart mere nyt om Ratchet & Clank: Rift Apart

Tekst: Martin Lindgaard Svane
Publiceret 2021-04-14

Det lader til at det kommende Ratchet & Clank: Rift Apart kommer til at tage serien på et helt nyt niveau og kommer til at udnytte PS5ens hardware på nye og interessante måder. Den charmerende dynamiske duo er nærmest med garanti et tegn på kvalitet, og ud fra hvad vi har set af Rift Apart, så virker denne omgang ikke til skuffe heller.

Vi glæder os naturligvis til spillet udgives, og venter spændt på mere nyt fra Insomniac, og det lader til at vi ikke skal vente meget længere endnu. På Twitter anerkendte Insomniac, at de ikke har været så gode til at opdatere fans, og at det er klart at fans er spændte på Rift Apart.

"We know you're antsy for more news and there are plans in place right now for that. You'll be pleased with what we have to share, just hang tight."

Der er kun lidt under 2 måneder endnu til Ratchet & Clank: Rift Apart lanceres d. 11 juni, så mon ikke Insomniac snart får fingeren ud og giver os noget ny information omkring spillet? Det lader i hvert fald til at der er planer om at fortælle mere snart.

Rift Apart udkommer eksklusivt til PS5 d. 11 juni - men hvis du ikke kan vente så længe, så kan du nu spille 2016 rebooten af Ratchet & Clank med 60 FPS på PS5.

Er I spændte på det nye spil fra den dynamiske duo?

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage