Square Enix afviser blankt rygter om potentielt køb

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-04-20

Konsolidering lader til at være det nye sort i spilbranchen, hvor stort set samtlige af de største og mest indflydeslesrige virksomheder opkøber enkelte studier, og sågar hinanden. Eksempelvis fløj der rygter rundt ved udgangen af sidste uge, at adskillige købere var interesserede i at købe hele Square Enix, med Final Fantasy IP, Luminous-grafikmotor og alt det andet.

Bloombergs japanske afdeling bragte disse rygter først, og noterede at der var "multiple potential buyers". Præcis hvilke blev ikke nævnt på daværende tidspunkt, dog var der mange der øjeblikkeligt pegede på Microsoft.

Dette betød også at Square Enix' aktiekurs steg ret markant, som direkte resultat af disse rygter, men de har nu kommenteret på rapporten via følgende meddelelse:

"Bloomberg has reported today that there is interest from several buyers to acquire Square Enix. However, this report is not based on any announcement by SQUARE ENIX HOLDINGS CO., LTD. We do not consider selling off the company or any part of its businesses, nor have we received any offer from any third party to acquire the company or any part of its businesses."

Det lyder ret definitivt, ikke sandt?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage