Rygte: The Last of Us Remake fik grønt lys fordi Naughty Dog ikke havde nogle projekter i produktion

Tekst: Martin Lindgaard Svane
Publiceret 2021-04-19

Der er har været masser af oprøre omkring Sonys forretningsbeslutninger de sidste par uger, efter at journalisten Jason Schreier udgav en rapport på Bloomberg. Det så dagens lys, at Sony var gået i gang med at lave en Remake af The Last of Us - ikke en remaster til PS5, nej, en faktisk remake af spillet fra 2013.

Hvorfor?... Dét er det spørgsmål alle har stillet sig selv efter rygtet kom frem. Har det 8 år gamle The Last of Us brug for en remake? Et nyt rygte er nu kommet frem, som fortæller, at en af grundene til, at Sony ville lave et The Last of Us Remake er, at Naughty Dog på det tidspunkt ikke var begyndt på et nyt projekt endnu. Ifølge en podcasten, MinnMax, som havde Schreier inde og tale, var den fulde opmærksomhed på remaken givet, da Naughty Dogs andre projekter "kun" var i præ-produktion, og remaken ville give en hel del af Naughty Dogs ansatte noget at lave, indtil de næste projekter er klar. Det hjalp også på overtalelsen, at Naughty Dog ville få god erfaring med at producere til PS5.

Det virker jo ikke som et direkte dårligt argument. Præ-produktion kan vare meget længe, og dette projekt gav de ansatte noget at lave i mellemtiden. Hvad jeg så undrer mig over er, at det er The Last of Us og ikke Uncharted 1, som bliver genskabt, da det sidstnævne ellers ville have givet langt bedre mening. Modtagelsen for remakens leak var i hvert fald lunkne - for at sige det mildt.

Hvad mener I? Ser I frem til et remake af The Last of Us, ville I hellere have haft, at det var Uncharted eller har I en helt tredje idé? Jak & Daxter måske? Smid en kommentar med jeres tanker!

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage