Xbox-brugere kan snart se hvad de har i Quick Resume

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-04-22

En af fordelene ved de nye Xbox-platforme er Quick Resume, en feature lader dig suspendere aktive sessions af spillene der understøtter det, så du på få sekunder kan skifte imellem dem. Problemet har dog, indtil nu, været at man ikke rigtig kan se hvilke spil der fastholdes i denne tilstand via konsollens brugerflade.

Men som sagt ændrer dette sig nu. Lige nu ruller opdateringen ud til Xbox Insider-gruppen, som har skrevet sig op til at modtage software-opdatering til beta-tests, inden de ankommer til kunder overalt i verden.

Ifølge Xbox Engineering Lead, Eden Marie, via Twitter, så gør opdateringen at du fra forsiden kan se hvilke spil der er i Quick Resume, og her har du også genveje til dem.

Præcis hvornår denne opdatering er færdig vides ikke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage