SIE Sony Santa Monica Studios næste IP er muligvis et fantasy spil

Tekst: Martin Lindgaard Svane
Publiceret 2021-04-22

Vi har efterhånden vidst i noget tid, at SIE Santa Monica har haft flere projekter i ilden på samme tid. Der er selvfølgelig studiets helt store titel God of War Ragnarok, der lige nu er under udvikling, men der har desuden været rygter omkring en ny IP, som studiet arbejder på. Denne information er kommet frem igennem jobopslag, og det er også her, at vi har fundet ud af dette nye stykke viden.

Et nyligt jobopslag fortæller nemlig, at den kommende IP er i en fantasy-setting (spottet af ResetEra) Jobopslaget leder efter en til at udfylde positionen 'Senior Character Concept Artist' og den hinter til fantasy-settingen flere gange. Der bliver blandt andet nævnt at jobbet skal kunne holde styr på udviklingen af et "strong creative and collaborative partnerships across subject areas to help further develop the in-game characters, visual language, and rule sets for fantasy-based worlds", samt at jobbet kræver "strong design skills with the ability to render realistic believable fantasy-based characters, creatures, and props."

Det lægger godt op til en ny fantasy IP for SIE Santa Monica Studios, men det er selvfølgelig ikke til at vide med sikkerhed hvordan udviklingen kommer til at forløbe, og det virker stadig til at projektet er i sine spæde dage, og endnu ikke klar til at blive vist frem. Vi håber på snart at få noget mere konkret at vide om det kommende fantnasy projekt.

Hold jer opdateret på Gamereactor for alt om God of War og SIE Santa Monicas ny IP.

Hvad håber I på at den nye IP handler om?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage