Game Pass har nu angiveligt 23 millioner abonnenter

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-04-23

Det sidste officielle antal abonnenter Microsoft selv har kommunikeret ud for deres Game Pass-tjeneste var tilbage i januar, og det lød på 18 millioner aktive abonnenter. Men noget tyder på at tjenesten er vokset en hel del i løbet af de seneste par måneder.

Windows Centrals Jez Corden snakkede for nylig med forskellige fans på Twitter om de opdatede tal, og her slog han kort fast, at her d. 20 april der var der 23 millioner aktive abonnenter.

Det er lidt af en stigning, men vi regner med at Microsoft selv bekræfter dette inden længe. Dette skyldes åbenbart store aftaler som Outriders, og at en række Bethesda-titler er kommet til.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage