Det skulle undre mig hvis dette ikke ender med at være dagens bedste nyhed. Hvis man slår et smut forbi denne Kickstarter-kampagne, kan man nemlig læse hvordan den er startet af selveste Double Fine - du ved studiet der om nogen har styr på kreativiteten og humoren, og har bevist det med Brütal Legend, Psychonauts og Iron Brigade.
Den første popularitet Tim Schafer opnåede indenfor computerspil var dog i sin tid som den del af Lucas Arts der dengang stod for adventure-spillene, og i særdeleshed Monkey Island er et af de spil mange husker med glæde. Den type spil har Schafer og resten af studiet lyst til at lave igen, men problemet er blot at ingen udgivere kan se nogen grund til at understøtte det finansielt, hvilket er hvor hele Kickstarter-kampagnen kommer ind.
Planen er at indsamle $400.000 og selvom det måske lyder som en stort beløb, har kampagnen der kun har været i gang i knapt et døgn, allerede indsamlet $294.760 hvilket må siges at være ekstremt imponerende. Foruden spillet selv, skal noget af skylden til dette dog nok findes i de absolut fantastiske bonusser som folk køber sig til ved at understøtte projektet.
For $1000 får man eksempelvis malet et billede af sig selv (lavet af holdets grafikere), mens $10.000 giver adgang til en frokost med Schafer og Ron Gilbert samt andre præmier som efter sigende er alt for store til at beskrive på siden. Yderligere vil alle der understøtter projektet få adgang til en dokumentarserie om tilstedeblivelsen af spillet, som laves af 2 Player Productions der allerede står for de fabelagtige serier om Penny Arcade og Mojang.
Selv siger Schafer om projektet:
"If the Double Fine Kickstarter Adventure is a success, it could open the doors for all sorts of new funding possibilities, and all kinds of new games that could never happen in the old system. So basically I'm just talking about changing the entire world forever for the better. And getting a game out of it."