Opdatering: Det lader til at ESA's officielle hjemmeside har været en kende misvisende, og de tre udgivere stammer i princippet fra sidste års helt aflyste E3. Følgende fremgår:
"It's been highlighted (thanks to those that messaged us) that the participating companies page linked may be the list from last year's cancelled E3 event. Though the site header states E3 2021, direct links to the page obscure the fact that the current website doesn't directly point to that list. It's very possible this list is out of date, so we've updated the headline and will keep our eyes peeled for further updates."
Den originale historie følger herunder.
Da organisationen ESA endelig fik bekræftet en digital udgave af E3-messen, der løber af stablen i juni måned, så var det i selskab med nogle af branchens allerstørste virksomheder, fra Microsoft til Capcom, fra Ubisoft til Warner Bros.
Udover Sony mangler vi nu stort set ikke nogen, for der er kommet yderligere tre gigantiske udgivere til, der også kommer til at deltage ved messen, og tilsyneladende fremvise spil for presse og andre interesserede.
NintendoLife har spottet, at Bandai Namco, SEGA og Activision er blevet tilføjet til listen over deltagende virksomheder. Naturligvis er der allerede mange der håber at Bandais deltagelse betyder nyt fra Elden Ring.
Og vi kan vist godt gætte os til at hvad Activision har med.