CD Projekt RED-medarbejder skyder skylden for Cyberpunk-kritik på forbrugere og journalister

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-04-30

Cyberpunk 2077's problematiske lancering er nu en saga blot, men det er dog værd at huske på, hvor stor en forskel der var på det promoverede produkt, og det der landede på butikshylderne. CD Projekt RED har indrømmet, at de har trådt i spinaten, og er dedikerede til at fikse spillet, men én medarbejder ønsker også lige at sætte ord på forventningerne fra forbrugere og journalister.

For nylig streamede Lead Quest Designer, Pawel Sasko, på Twitch, og her kommenterede han på den lunkne modtagelse. Han indrømmede at man har ret til at kræve et godt spil, men han synes ikke helt at der var nok forståelse for hvor svært spillet har været at udvikle:

"Our goals have been super ambitious. I don't really feel that players and journalists fully, completely understand how difficult it was to make this game."

Sasko sad og svarede på spørgsmål i mange timer fra tusindvis af fans, og vil gøre det igen på søndag kl. 20.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage