Flere af jer har med sikkerhed siddet og kigget på Netflix' utrolig store film- og serie-katalog, har været overvældet over udvalget, og har haft svært ved at vælge noget. En ny funktion skal ændre denne tøven og hurtigt få brugere til at streame deres yndlings serier og film på streamingtjenesten. Funktionen har allerede været implementeret i Danmark i noget tid og hedder "Afspil noget".
Når du trykker på "Afspil noget" knappen, så starter tjenesten automatisk med at spille en serie eller film baseret på hvad du synes godt om, og allerede har set. Du kan hurtigt gå videre med "Afspil noget andet", og er altså ikke bundet til at se Netflix første forslag. Funktionen kan starte forskellige ting blandt andet:
en helt ny serie eller film,
en serie eller film, du allerede er ved at se
en serie eller film på din liste eller
en serie eller film, du ikke fik set færdig, og måske vil se igen.
Så nu skal det være endnu nemmere at dykke ned i Netflix' overvældende katalog, og I skal ikke længere spilde tiden på at være uenig omkring hvad I skal se fredag aften længere. Dét er i hvert fald hvad Netflix håber på med denne nye funktion.
Hvad synes I om den? Har I prøvet den endnu?