Star Wars Jedi: Fallen Order kommer officielt til PS5 og Xbox Series

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-05-04

Tilbage i januar måned udgav Respawn Entertainment en opdatering til Star Wars Jedi: Fallen Order, der gjorde at spillet blev bedre optimeret til PlayStation 5 og Xbox Series. Vi troede at det var alt, og at de derefter ville kaste alle deres ressourcer efter udviklingen af en efterfølger. Men det er ikke helt tilfældet.

Lucasfilm har officielt afsløret, at der nu kommer en specifik ny version til de to nyeste platforme. Den kommer i løbet af sommeren, og vil byde på "a number of technical improvements".

Den gode nyhed er, at hvis man i forvejen ejer spillet på PS4 eller Xbox One, så får man opgraderingen gratis.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage