Selvom Netflix i mange år skød med spredehagl, og gav grønt lys til at hav af forskellige serier, og desuden gav dem adskillige sæsoner, så er de blevet langt mere kræsne med årene. Faktisk, selvom den Sherlock Holmes-inspirerede serie, The Irregulars, både har fået acceptable anmeldelser og tilsyneladende høje seertal, så trækker Netflix nu stikket efter bare én sæson.
Ifølge Deadline er serien nu blevet lukket, og det er til trods for faktisk, ifølge analysebureauet Nielsen, at have slået Falcon and the Winter Soldier i rene seertal i deres respektive premiereuger. Desuden har serien 78% på Rottentomatoes, så der lod ellers til at være grobund for succes.
Deadline kan dog afsløre, at seriens produktionsbudget angiveligt var alt for højt, og at det simpelthen ikke rigtig hang sammen.
Desværre, folkens.