Double Fine-indsamling et hit

Resultatet overgår alle forventninger
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-02-13

Vi skrev i sidste uge hvordan Double Fine, dem med bl.a. Psychonauts og Stacking, ville finansiere deres næste spil med crowdsourcing, altså ved at indsamle penge direkte fra fansene.

Målet var at nå op på $400.000, og det er mere end lykkedes. Faktisk gik der kun et par timer, før det mål var nået, og inden for det første døgn nåede indsamlingen $1 million.

Da indsamlingen rundede 1,3 millioner, erklærede Double Fine-bossen Tim Schafer, at de nu havde overgået budgettet til gamle Full Throttle, og at han derfor ville tilføje motorcykler til det nye spil. Her til morgen er indsamlingen nået over $1,666 millioner. Missionen må siges at være lykkedes.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage