EA's næste Play Live Showcase finder sted til juli

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-05-12

EA har endnu ikke meldt ud, at de vil deltage i E3 2021, der løber af stablen fra d. 12. til den 15. juni, og noget tyder på, de har andre planer.

På Twitter annoncerer EA, at deres kommende EA Play Live 2021 event vil finde sted d. 22 juli. Her vil der vanen tro blive præsenteret trailere og gameplay fra EA's kommende spil og med lidt held får vi også en overraskende afsløring eller to.

Der er endnu ingen information om, hvilke spil vi kommer til at se, men gode bud er det kommende Battlefield og FIFA, ligesom Star Wars-spil og diverse Sims-annonceringer nok heller ikke giver voldsomt høje odds.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage