Vild actionscene fra Fast & Furious 9-traileren er udtænkt af instruktørens ni-årige søn

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-05-13

Der findes en klassisk video fra satiremediet The Onion, hvor værterne på det fiktive talkshow Today Now taler med en lille 5-årige dreng, der tilsyneladende har skrevet manuskriftet til Fast & Furious-serien.

Som så meget andet satire fra The Onion har denne her vist sig også at indeholde en vis sandhed. I forbindelse med den snarlige lancering af Fast & Furious 9 fortalte filmens instruktør, Justin Lin, til filmmediet Empire, at en af filmens mest hektiske action-scener, en vild scene involverende et fly og en meget kraftig magnet, blev udtænkt af hans ni-årige søn, Oqwe.

"We were talking about the ravine [action-scenen] and I said, 'Alright, so here's Roman and Tej. Jakob needs to get to the other side - how does he get there?' And Oqwe just picked it up and pitched the idea of the plane and everything. After us spending hundreds of hours on planning, I guess he was paying attention, and he understood the characters."

Fast & Furious 9 har blandt andet Vin Diesel, Charlize Theron og Helen Mirren på rollelisten. Også Vin Diesels søn, Vincent Sinclair, har haft en indflydelse på filmen, da han spiller den unge Dom.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage