Sonic the Hedgehog 2 optagelserne er nu færdige

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-05-15

Sonic The Hedgehog-filmen kom skidt fra land, da billeder af en noget uvant Sonic begyndte at dukke op på nettet. Filmens producenter var dog hurtige til at give det blå pindsvin en omfattende make-over, så han i højere grad lignende sig selv, og i sidste ende blev filmen en relativ pæn succes.

Optagelserne til en efterfølger har været i gang i nogle måneder, og nu meddeler filmens instruktør, Jeff Fowler, at de sidste skud er i kassen:

"That's a wrap in Vancouver! Thank you to all the amazing cast/crew in this city... so much incredible talent helping make #SonicMovie2 truly special (and spoiler alert... EPIC! )," skriver instruktøren på Twitter.

Sonic the Hedgehog 2 er sat til at få premiere i april 2022, og rollelisten har mange gengangere fra originalen inklusiv Sonics stemmeskuespiller Ben Schwartz og Jim Carrey som Dr. Eggman.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage