Rockstar overvejer L.A. Noire 2

Vil ikke udelukke noget, siger de
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-02-14

L.A. Noire-udvikleren Team Bondi er ganske vist lukket, men rettighederne til spillet ligger hos Rockstar, der er så tilfredse med dets præstationer, at de overvejer en efterfølger.

I en spørgsmål-og-svar-session med udgiverens fans siger Rockstar, at selvom der ikke er taget nogen endelig beslutning endnu, så skal man ikke udelukke noget.

"Vi er alle meget tilfredse med hvordan det spil endte med at blive, og vi overvejer hvad fremtiden kan bringe for L.A. Noire som serie. Vi skynder os ikke altid med at lave efterfølgere, men det betyder ikke, at de ikke kommer i sidste ende - bare se Max Payne og Red Dead for eksempler - vi har så mange spil, vi gerne vil lave, og det er altid et spørgsmål om kapacitet og timing", lyder det fra Rockstar.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage