Saints Row: The Third kommer snart til Xbox Series X og PS5

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-05-19

Saints Row startede livet som en GTA-klon, og derfor er det måske meget passende, at de på samme tid, som Rockstar har annonceret udgivelsesdatoen til Grand Theft Auto V til PS5 og Xbox Series X, selv annoncerer et en genudgivelse til de nye konsoller.

Det er Saints Row: The Third - Remastered, der kommer til next-gen. Men i modsætning til GTA V, hvor man skal købe spillet igen, er der her tale om en gratis opgradering for spillere, der allerede ejer det til PS4 og Xbox One.

Hvad endnu bedre er, så er spillene også blevet optimeret til at matche ultra-settings på PC:

"Improvements made to the Xbox Series X and PlayStation 5 version include a framerate boost to 60 FPS and dynamic 4K resolution, whilst Xbox Series X players can choose between Performance (60 FPS 1080p) and beauty (30FPS, 4K) modes," forklarer udvikleren.

Som en ekstra bonus vil lysbaren på DualSense-controller lyse i den lilla farve, der er gået hen og blevet seriens kendetegn.

Saints Row: The Third - Remastered kommer til Xbox Series X og PS5 d. 25. maj. Den 22. maj. kommer spillet også til Steam og GOG på PC.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage